Udtalelse - Dansk Badminton Forbund


24. juni 2003
Udtalelse fra Anne Marie Lyduch - DBF

 

 

Til rette vedkommende

 

Danmarks Badminton Forbund har siden 1999 benyttet Lone Jakobsen i korpset af forbundets superundervisere til vores lederkurser.

DBF har hvert år et tema, som vi kommer ud med til klubledere og i 1999 brugte vi for første gang Lone som underviser på vores kurser. Hendes store engagement og viden på området førte til, at hun de følgende to år lavede materialet til de nye temakurser. Kurserne i ”Planlægning, ledelse og trivsel” og kurset om ”de 15-25 årige en ressource en klubben” var en stor succes. Materialet efterspørges stadig af klubberne, og kurserne bliver nu udbudt enkeltvis til de klubber, der er interesseret.

Selv om Lone ikke er aktiv i badmintonverdenen som sådan, har hun gang på gang kunnet inspirere både os ansatte og klubberne med nye ideer til, hvordan vi skal gribe tingene an.

Specielt de unge har en stor plads i Lones hjerte. Derfor var det også hende, der fik os i gang med at afholde kurser for de unge. At vi nu har 12 unge undervisere som underviser andre unge er i høj grad hendes fortjeneste.

DBF vil fortsat benytte Lones store viden. Vi ved, fra de klubber hun har været ude i, at hun er inspirerende og en stor igangsætter, og at klubberne virkelig har lyst til at gå i gang med nye opgaver, når hun har været der. At få Lone på klubbesøg er noget, der skal opleves.

 

Venlig hilsen

 

Anne-Marie Lyduch

Ledende Breddekonsulent i

Danmarks Badminton Forbund